Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at KonZenta fra og med d. 1. februar, er blevet valgt som én af hovedleverandørerne til Region Nordjylland.

KonZenta er kommet med på alle fire aftaler inden for henholdsvis Somatik (long term), Psykiatri (longterm og shortterm), Radiologi (longterm og shortterm) og Almen Medicin (long term).

Vi har særligt store forventninger til longterm-aftalerne, da de går rigtig godt i spænd med vores koncept, hvor vi blandt andet lægger meget vægt på kontinuitet, og at vores læger bliver etableret godt i Danmark. Derudover har vi fået den strategiske placering, som vi ønsker, hvilket også giver en stor anerkendelse af vores koncept.

Aftalen betyder, at KonZenta de næste fire år, skal levere og servicere Region Nordjylland med læger og speciallæger inden for ovennævnte områder.

Vi har allerede på nuværende tidspunkt et rigtig godt samarbejde med regionen, som vi selvfølgelig glæder os til at fortsætte med. Aftalen kommer også til at betyde endnu mere aktivitet på vores salgskontor i Nørresundby, og det ser vi frem til.

Internt er vi selvfølgelig også stolte over, at vi fortsat er én af de markedsledende leverandører indenfor levering af special- og overlæger til Sundhedssektoren.

Ønsker du at høre mere om ovenstående, kontakt venligst Kasper Madsen:

 +45 22 58 38 91

kasper.madsen@konzenta.com