I sidste uge havde KonZenta fornøjelsen af at deltage på Kirurgveckan i Norrköping. Udover at Norrköping er en smuk by, var det fantastisk at møde så mange positive og glade læger og sygeplejersker fra hele Sverige.

Ugen bød på et spændende program og udover at træffe en masse nye mennesker, fik vi også fornemt besøg af tre af vores tidligere ansatte kirurger. Det var selvfølgelig fantastisk at se dem igen!

KonZenta var repræsenteret med en stand i udstillingsområdet. I ventetiden mellem forelæsningerne, var det yderst interessant for nogle ikke kliniker, som os, at se de mange forskellige udstillet kirurgiske instrumenter og remedier. Alt i alt en yderst lærerig uge og vi glæder os allerede til næste år!